Blog

Foto - hvem er det?

Posted by lars.thore.jensen on July 26, 2020 at 5:55 AM
Min mormors gamle fotoalbum er fyldt med billeder af mennesker, som jeg ikke ved hvem er. Det første af disse fotos er fotoet herunder af 4 personer, som - måske - er søskende. Fotografen er C Vald. Haarup, Svendborg, Gjerritsgade 22. han var aktiv i Svendborg fra 1895 til 1910. Fotoet stammer formodentlig fra perioden lige omkring år 1900. Jeg tror personerne er fra Tåsinge. I samme fotoalbum findes fotos af Niels Peter Rask og Johanne Kristine Rask. Min mormor var født Mary Hansen (født 3. november 1906, død 31. marts 1968) hun giftede sig senere til efternavnet Andersen. Hendes mor var Dagmar Jensine Andersen( født 22. juli 1883 i Bregninge). Hendes morfar var Hans Andersen Skinballe (født 13. april 1832, død 3. oktober 1918). Hendes mormor var Kirstine Jensen (født 18. april 1844, død 23. februar). Blandt hendes aner var også personer med efternavne som, Rask, Bønneløkke og Svop. At identificere personer på gamle billeder er som "at finde en nål i en høstak". Måske findes der dog - blandt fb-brugere med rødder på Sydfyn/Tåsinge - personer, som har samme foto siddende i deres gamle fotoalbum. Jeg har følgende teori om fotoet: Hvis de fire personer på fotoet er søskende og hvis fotoet er taget midt i 1860´erne, hvilket personernes påklædning kunne tyde på (og dermed er det foto som er taget af C Vald. Haarup kun en affotografering af et ældre foto), så kunne personerne på fotoet være Rasmus Nielsen Bønløkke (født 1843), Johanne Nielsen Bønløkke (født 1844), Kirsten Bønløkke (født 1846) og Niels Bønløkke (født 1850)

Categories: None